Nokia 6110 Navigator - SIKKERHED

background image

SIKKERHED

Læs disse enkle retningslinjer. Det kan være farligt eller ulovligt ikke at overholde dem. Læs
hele brugervejledningen for at få yderligere oplysninger.

TÆND ENHEDEN SIKKERT

Tænd ikke enheden, hvor der er forbud mod anvendelse af trådløse telefoner,
eller hvor brug af enheden kan forårsage forstyrrelser eller fare.

TRAFIKSIKKERHEDEN KOMMER FØRST

Overhold alle lokale love. Hold altid hænderne fri til betjening af køretøjet under
kørsel. Det første hensyn under kørsel bør være trafiksikkerheden.

FORSTYRRELSER

Alle trådløse enheder kan være modtagelige for forstyrrelser, der kan påvirke
funktionsdygtigheden.

SLUK ENHEDEN I OMRÅDER MED BEGRÆNSNINGER

Overhold alle restriktioner. Sluk enheden i fly samt i nærheden af
hospitalsudstyr, brændstof, kemikalier eller i sprængningsområder.

KVALIFICERET SERVICE

Dette produkt skal installeres og repareres af kvalificerede fagfolk.

EKSTRAUDSTYR OG BATTERIER

Brug kun ekstraudstyr og batterier, som er godkendt. Tilslut ikke produkter, der
ikke er kompatible.

VANDTÆTHED

Enheden er ikke vandtæt. Sørg for, at den holdes tør.

Om enheden

Den trådløse enhed, der er beskrevet i denne vejledning, er godkendt til brug på GSM 850-,
900-, 1800- og 1900-netværk og UMTS 2100-netværk. Kontakt din tjenesteudbyder for at
få yderligere oplysninger om netværk.

Når du bruger funktionerne i denne enhed, skal du overholde alle love og respektere lokal
skik og brug samt andres privatliv og rettigheder, herunder også ophavsrettigheder.

Ophavsretlig beskyttelse kan forhindre, at visse billeder, musik og andet indhold kopieres,
ændres eller overføres.

Enheden understøtter en række forbindelsesmetoder. Enheden kan ligesom computere blive
udsat for virus og andet skadeligt indhold. Vær forsigtig med beskeder,
forbindelsesanmodninger, brug af browseren og overførsler fra internettet. Installer og
anvend kun tjenester og anden software fra pålidelige kilder, der tilbyder tilstrækkelig
sikkerhed og beskyttelse mod skadelig software, f.eks. programmer med certifikatet Symbian

background image

7

Signed eller programmer, der er godkendt som Java Verified™. Overvej at installere antivirus-
og anden sikkerhedssoftware på enheden og enhver computer med internetforbindelse.

Enheden kan have forudinstallerede bogmærker og links til websteder fra tredjeparter. Du
kan muligvis også få adgang til andre websteder fra tredjeparter med enheden. Websteder
fra tredjeparter er ikke tilknyttet Nokia, og Nokia hverken godkender eller tager ansvaret for
dem. Hvis du vælger at oprette adgang til sådanne websteder, bør du tage forholdsregler
med hensyn til sikkerhed og indhold.

Hold enheden væk fra magneter eller magnetfelter, da de uventet kan aktivere nogle
funktioner.

Advarsel! Enheden skal være tændt, for at alle andre funktioner end
alarmfunktionen kan bruges. Tænd ikke for enheden, når anvendelse af trådløse
enheder kan forårsage forstyrrelser eller fare.

Kontorprogrammerne understøtter de gængse funktioner i Microsoft Word, PowerPoint og
Excel (Microsoft Office 2000, XP og 2003). Det er ikke alle filformater, der kan vises eller
ændres.

Husk at tage sikkerhedskopier, eller før en skriftlig protokol over alle vigtige oplysninger, der
er gemt på enheden.

Ved tilslutning til andet udstyr er det vigtigt at læse sikkerhedsforskrifterne i
brugervejledningen til det udstyr, der skal tilsluttes. Tilslut ikke produkter, der ikke er
kompatible.

Netværkstjenester

Du skal være tilmeldt hos en udbyder af trådløse tjenester for at kunne bruge telefonen.
Mange af funktionerne kræver særlige netværksfunktioner. Disse funktioner er ikke
tilgængelige på alle netværk. På andre netværk kan det være nødvendigt, at du indgår
særlige aftaler med din udbyder, før du kan bruge netværkstjenesterne. Du kan få vejledning
og oplysninger om priser af tjenesteudbyderen. På nogle netværk kan der være
begrænsninger, der har indflydelse på, hvordan du kan bruge netværkstjenesterne. Der kan
f.eks. være nogle netværk, som ikke understøtter alle sprogspecifikke tegn og tjenester.

Din tjenesteudbyder kan have anmodet om, at bestemte funktioner på enheden slås fra eller
ikke aktiveres. Hvis dette er tilfældet, vises funktionerne ikke i enhedens menu. Enheden kan
også være konfigureret specifikt med f.eks. ændringer af menunavne, menurækkefølge og
ikoner. Kontakt din tjenesteudbyder for at få yderligere oplysninger.

Denne enhed understøtter WAP 2.0-protokoller (HTTP og SSL), der kører på TCP/IP-
protokoller. Nogle funktioner på denne enhed, f.eks. brug af det mobile internet, e-mail,
tryk og tal, chat og MMS-beskeder, kræver netværksunderstøttelse til disse teknologier.

Udtagning af batteriet

Sluk altid enheden, og frakobl opladeren, før batteriet tages ud.

background image

8